onsdag den 10. november 2010

Traditioner, arbejde og fritid.

Arbejdet tager meget af min fritid. ...... og i dag var det mørkt da jeg kørte hjemmefra og mørkt da jeg kom hjem.Og jeg ved allerede nu at dagen imorgen  bliver det på samme måde. En af vores dejlige traditioner på arbejde er Mortensaften. Vi tager på byens hotel hvor vi skal have and og hjemmelavet is.

Traditioner er genkendelige, tit forbundet med hygge, glade mennesker, god mad, samhørighed, velvære, glæde og vores beboere glæder sig, de køber nyt tøj, måske nye balsko, der skal skjorte og slips til og måske en tur til frisøren. De spørger forventningsfuld personalet om de kommer, og alle bidrager til en hyggelig aften.

Traditionen er sådan at personalet møder talstrækt op, ofte er de fleste tilstede, undtaget aften- og nattevagten. Der er musik og underholdning. Bordene er pyntet som til enhver anden fest, der er bordkort, vi danser, griner og har det sjovt.

Mange af beboerne ser ikke meget til deres familie, måske slet ikke. Vi bliver derfor en stor del af deres liv, de interresser sig for vores familier, vores børn, vores børnebørn. Naturligt fortæller vi om små og store glæder i vores liv. Tit har de deltaget i morgensang til sølvbrylluper, været inviteret til æbleskiver op mod jul, eller om sommeren til kaffe i haven. En i personalegruppen har juletræer, hvert år tager vi ud til hende for at skove et juletræ.  Og vi gør det fordi vi gerne vil.

Beboerne får en god oplevelse, og styrker nogle færdigheder som de ellers ikke har mulighed for, til glæde for sig selv og deres omgivelser.

Jeg er stolt af at være en del af arbejdspladsen, jeg er stolt af mine kollegaer, jeg er stolt ved mit arbejde med psykisk syge.

3 kommentarer:

  1. hej Else Marie

    Det lyder som en dejlig arbejdsplads du har.. og ganske rigtigt - mange af de ældre får ikke så ofte besøg.....
    kh
    -måske jeg kan hjælpe ved at sige at hvis du går ind i design og opdaterer de blogs du læser fast, så dukker jeg måske op.....

    SvarSlet
  2. Det lyder som et godt sted at arbejde og et godt sted at have hjemme!

    SvarSlet
  3. Ja, det lyder som en dejlig arbejdsplads, hvor I giver noget af jer selv. Det må være dejligt at være beboer hos jer.

    SvarSlet