torsdag den 24. november 2011

Julens forberedelser starter....

i ugen inden 1. søndag i advent.

Jeg er på en arbejdsplads med utrolig mange kreative mennesker, en af dem er Heidi, hun er mester i alt med blomster og dekorationer.

I flere år har hun lavet dekorationer til huset, og hun elsker det, beboerene elsker det, personalet elsker det.

Hun arbejder i flere dage med pynt til huset, beboerne laver deres egne dekorationer, kigger, hjælper, og får lyst til at være med og det udvikler sig og flere kommer til, flere bliver grebet af stemningerne,
hvor er det hyggeligt -  det dufter af fugtig gran og mos - limpistol og os fra stearinlys - traditioner der ikke er til at undvære - traditioner giver tryghed - traditioner giver fællesskab - traditioner skaber miljø.

Traditionen tro mødes personalet en aften for at lave kranse og dekorationer, nogle år er vi mange andre gange få, der produceres, andre bestiller ved Heidi, beboerne kigger forbi i løbet af aftenen, der snakkes grines og alle går hjem fyldt med glæde over at være en del af et enestående fælleskab.

Ugen er snart gået, mange dekorationer er sat på plads, kugler og gran er brugt i massevis, huset er pyntet, og endnu en tradition er nær, beboernes pårørende kommer lørdag, huset bliver fyldt med duften af  æbleskiver og gløg, de første julesange skal synges.

Alt er som det plejer op til den første søndag i advent - trygt og godt - og sådan skal det også være!