Hm jeg bliver så inspireret af alle de spændende projekter her i blogland. Jeg har set flere der viser deres hyggelige arbejdsrum.
Jeg har et dejligt arbejdsrum, men jeg kan ikke være der. Jeg har alt for meget, der er perler, garn, stof, søde billedrammer, små æsker, store æsker, karteuld, brodderistof, gamle broderier, nye broderier, sjove glaskrukker, små glaskrukker, acrylmaling og lærreder, blomstertråd, bånd og alt muligt andet, samt et hav af bøger.
For et halvt år siden begyndte jeg at rydde op, der blev fyldt 30 affaldssække (halv fyldte for de blev tunge), så startede jeg med at bestille noget stof i stof og stil, fordi jeg ville sy noget til mine børnebørn.
Jeg har også syet til dem, men slet ikke som jeg havde drømt om.
Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke får lavet noget nej jeg sidder med strikketøj eller jeg hækler sekskanter, men det er faktisk mest fordi jeg ikke kan være på systuen. Min mand kalder det rod! Og ved I hvad han har ret.
Der er ingen tvivl om at jeg er nødt til at rydde ud - smide væk - give væk - men det er fuldstændig uoverskueligt for mig. Det er frygteligt for det tager jo alt for meget energi når jeg ikke kan komme til. Jeg har overvejet om jeg skal tømme rummet for alt. Sætte det i laden og så sortere, men hold op kan jeg overskue det.
Tiden til det er uden tvivl en prioritet, jeg har tit bestemt idag tager du dig sammen og får startet, så ringer telefonen, giver I kaffe....... ja vi gør, fordi vi gerne vil. Tjah så gik den dag...........
Andre gange sætter jeg mig bare......... og bliver inaktiv... jeg hader det ..........jeg bliver trist og tung i sindet....
Jeg drømmer om den perfekte dag. Hm min perfekte dag kunne se sådan her ud.
Manden kalder på mig hver morgen, så er der lavet kaffe til mig og han har smurt en madpakke. ( og det gør han)
Jeg står op og får min kaffe ude på terrassen i morgenkåbe i alt slags vejr, og er det koldt tager jeg bare et tæppe med. Nyder bare det vejr dagen bringer. (og det gør jeg hver dag)
Kl 7.30 er jeg vasket i tøjet og klar til at køre på arbejde.
Arbejdsdagen kan bringe mange forskellige problemstillinger, svære og lette i forskellig grad, dejligt... gode kollegaer,og jeg er rigtig glad ved mit arbejde...... træt og brugt har jeg fri ved firetiden.,.
Så skal der måske handles lidt undervejs hjem så klokken kan godt blive fem inden jeg er hjemme. Vi får en enkelt kop kaffe og så går jeg igang med aftensmaden. Imens manden ordner andre praktiske ting, slå græs, vaske vinduer, starte vaskemaskine, vi hjælpes ad med det meste.
Så er det her det går galt, nu ville jeg gerne sy og hygge mig i arbejdsværelset, DET KAN JEG IKKE FOR ROD hm ................ Så er det jeg ender på sofahjørnet og her bygger jeg rede i garn og blade, og min ven ASUSen, imens jeg sidder og tænker på mit sytøj der ikke bliver til noget.
En krimi eller to løber over skærmen imens ....................
Kl bliver 22 eller måske 23 enkelte gange senere..... når jeg går i seng tænker jeg imorgen ! ! ! ! .........
og igen er jeg skuffet over mig selv og så synes jeg at jeg er doven jeg kunne jo bare ...... men .. jo .. energien.... ja ... den .... kommer når....... DU HAR RYDDET OP..... jeg kan blive vred, sur og tænke så kom da f... f..... igang..... men......
Ja og så er der weekenderne, de går bare så hurtigt. Der er børnebørn, familie, og venner, og sidst men ikke mindst min dejlige mand som skal "plejes".
Hm ja det er mit problem og måske skulle jeg bare skrive det på en lap papir i stedet for her.
Men hvad gør I ! ! ! !
Har det på helt samme måde som dig og hvor dejligt at der er nogen der kan sætte ord på. Hvis du har brug for en hånd til syrummet må du endelig sige til med mindre du helst vil sortere det selv :-)
SvarSletTja når jeg bliver træt af hele tiden at skulle flytte ting væk fra mit arbejdsbord for at kunne komme til overhovedet at sy - så tager jeg det hele fra en ende af. Ikke dermed sagt jeg tager det hele på én dag, men sådan over et par dage.
SvarSletSyntes din ide om at tømme rummet helt lyder som en god ide - tag lidt af gangen, så kan du både sorter når du bærer ud og ind hvis du har svært ved at skille dig af med noget.