Nu er det godt en uge siden jeg skrev sidst..
Går det bedre?
Jeg har ikke en mærkbar effekt endnu.
Har jeg taget ansvar?
Ja.
Jeg har investeret i en lysterapi lampe. Og jeg bruger den hver morgen ½ - 1 time alt efter om jeg skal på arbejde eller har tid til at side med strikketøjet.
Ude har jeg været en del, 2 dage har jeg været i skoven sammen med min søn. Vi har sammen med vores søn fået en del væltede træer i skoven som skal fjernes, og der skal ryddes op efter os. Det er grantræer så der er rigtig mange grene som skal ryddes op i. Nattesøvnen har været god på disse dage. Vi har haft det rigtig hyggeligt og jeg har fået grint lidt. Men tristheden indfinder sig igen og føles meget massiv efterfølgende.
Frisk luft får jeg hver dag, hvis jeg ikke har energien sidder jeg blot med tæppe og kaffe på terrassen og nyder fuglene og lydende.
Min mand og jeg har fået en god snak om hvordan vi får en rar hverdag igen. Og vi har altid nydt at lave projekter sammen. Derfor blev vi enige om at finde et projekt som kunne optage os begge. Jeg foreslog at vi lavede en liste over ting vi gerne vil have ordnet i fremtiden.
Fremtiden kunne være i morgen eller om et år.
Derfor blev listen lang.
Vi var på forhånd enige om at prioritere med det sammen ikke noget med at udsætte.
Valget blev en opdatering af stue og køkken.
Vi har startet. Der er købt maling, pensler og tapet.
Der er blevet startet i køkkenet. Der er blevet ryddet op i en del køkkengrej. Puh ha hvor har jeg mange ting, det er dejlig at få smidt noget ud og noget er blevet genopdaget.
Loftet er blevet vasket ned, og malet 2 gange med heldækkende hvid. Det er blevet så godt.
Det er i dag min opgave at vaske vægge ned i køkkenet og så vil manden male i aften.
At komme på arbejde er overvældende og kræver rigtig meget, jeg har ikke haft sygemeldinger, men jeg tænker dagligt om det er i dag jeg er nødt til at vælge fra, men jeg har ikke modet og er nødt til at tage af sted, jeg er heller ikke sikker på at det er bedre for mig. Men nogle dage er det ikke nemt og oplevelsen af ikke at være god nok, kommer ofte, og gør det svært.
Mine kollegaer ved hvordan jeg har det og har stor forståelse men alt har jo en grænse.
Og kan jeg gøre det godt nok, de siger ja, det er mig der tvivler.
Jeg venter på effekten af det jeg gør, føler i dag at det ikke helt rækker, men forsøger at sige til mig selv, at det skal have den tid der skal til.
Jeg ville ønske jeg kunne sidde her og nyde min frokost, det kunne give ro og energi.
Jeg er fra 1956, gift med min livs kærlighed på 28ende år. To voksne børn og 6 vidunderlige børnebørn. Hele mit liv har været kreativ. Som barn strikkede jeg sammen med min mor. Siden har jeg syet, klippet, klistret, strikket mm i stort set alle materialer, skal altid prøve nye ting af. Jeg gemmer og samler på alt for meget, siger min mand. Elsker loppemarked og Sverige.
torsdag den 9. januar 2014
torsdag den 2. januar 2014
Året der gik....... og året der er på vej
Når jeg kigger tilbage på 2013 er det et år som gik forbi mig på mange måder.
Tristhed og depression har ofte præget min hverdag, mange bekymringer har optaget mine tanker. Hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre det anderledes.
Hvorfor tillader jeg at mit liv er blevet sådan.?
Arv og gamle mønstre overtager mit liv på en træls måde.
Har jeg nogle redskaber?
Ja det har jeg, men nogle ting kan man bare ikke selv kallibrere.
Hvordan skal jeg få det bedre i 2014, det er et godt spørgsmål, men jeg har en viden om mig selv og jeg ved hvad der kan give mig energi og hvad jeg får energi af.
Du tænker måske så gør det dog!
Ja ......... hvad forhindre mig i det....... INGENTING ....... jamen hvad vil jeg så gøre....
Planlægning ..... finde lysglimt ........ give mig selv lov til at sige fra ....... overfor børn ..... overfor kollegaer..... opsøge glæde ....... opsøge nærvær ........ opsøge forsømte venner ..... få orden omkring mig fysisk og psykisk ........ opsøge stilheden ....
Planlægning er helt sikkert kodeordet idag. Og måske altid. Jeg mener ikke at en hver detalje skal planlægges men jeg føler mig overbevist om at planlægning af frihed til at gøre hvad jeg har lyst til er vigtigt. På den måde vil lysglimt blive en del af min hverdag. Glæden vil komme og der kommer fornyet energi.
Hvad vil jeg gerne have mere af?
Humor - glæde - stilhed - samhørighed - kærlighed.
Men jeg har fået hvad jeg selv sender ud!
Tristhed - ensomhed - afvisning - uro.
Jeg ved det.
Jeg har en mand som elsker mig og gerne vil give mig kærlighed og nærvær - hvis jeg giver ham nærvær og kærlighed - hvis jeg giver lov.
Jeg har nogle vidunderlige børn og børnebørn som giver mig glæde, kærlighed og nærvær og sagtens kan forstå når jeg siger fra - når jeg tør give mig hen og vise nærvær overfor den kærlighed og glæde det giver mit hjerte at være sammen med dem.
Jeg har de dejligste kollegaer som drager omsorg for mig og som værdsætter mig som menneske og som værdsætter den faglige person jeg er - når jeg giver dem lov.
Jeg har nogle dejlige venner som ønsker mit samvær og gerne vil dele oplevelser med mig - når jeg viser glæde og humor og når jeg har bekymringer - når jeg er deltagende.
Jeg ønsker mig et anderledes liv og der er kun mig til at finde det.
Jeg ønsker ikke medicin for min depression.
Det er bare ved at være sidste udkald - inden jeg ikke kan tænke fornuftigt - nogen mener vil mene at det er over sidste salgsdato!
Jeg vælger at tage ansvaret for et bedre liv på mig ..... nu.....
Jeg vil leve livet igen..... jeg vil glædes .... jeg vil mærke kærligheden ...... jeg vil nyde stilheden.....
jeg vil mærke hvor jeg hører til....
Jeg har fundet mine støvler og vanter frem, min plan er at gå en tur ned over marken - mærke kulden og vinden - og stilheden - glædes over naturen.
Måske lidt forfrossen vil jeg senere tænde brændeovnen - overveje hvad aftensmaden skal bestå af idag - fjerne det sidste julepynt - strikke de sidste pinde på mit sjal - og så tror jeg dagen er ved at rinde ud.
Jeg ønsker mig et godt nyt år.
Jeg ønsker alle et Godt Nytår.
Etiketter:
Bekendelser
søndag den 17. november 2013
nu skal der strikkes igennem...
Jeg har købt en ny bog

Jeg er helt vild med mange af modellerne - nu har ting jo med at udvikle sig for mig.
Jeg har fundet garnrester, umulige og mulige, det er så sjovt at strikke efter Lotte Kjærs opskrifter.
Børnebørnene får nye huer - manden skal gå med hue - jeg har også fundet garn til mig selv.

Jeg er helt vild med mange af modellerne - nu har ting jo med at udvikle sig for mig.
Jeg har fundet garnrester, umulige og mulige, det er så sjovt at strikke efter Lotte Kjærs opskrifter.
Børnebørnene får nye huer - manden skal gå med hue - jeg har også fundet garn til mig selv.
Etiketter:
strik
tirsdag den 6. august 2013
Meget gult...........
Efter et kursus hos Helene hvor Maria underviste i moderne Quiltning
har jeg lavet denne gule pude...
har jeg lavet denne gule pude...
Meget gul og lidt turkis....
Jeg kan godt lide den på den slidte bænk...
Ret gul...
Rar gul..
Dejligt med et færdigt projekt.
hyggeligt at klippe de sidste tråde,
dejligt at lave et indlæg på bloggen,
og glæden ved at rydde op på sybordet,
i mit nyindrettede arbejdsrum,
det skal I se mere om senere.
Energien stiger.
Og det er meget godt for lige om lidt skal jeg på arbejde,
den står nemlig på aftenvagt det meste af ugen.
Ha' en god dag derude.
Etiketter:
Modern Quilts
torsdag den 18. juli 2013
sommer - ferie - marked - sygdom
Det er hvad der har været på mit program de sidste 5 uger
Og ved I hvad det var næsten kun forår da
ferien startede i uge 25
Vi kørte syd på til Hameln en smuk gammel by
i Tyskland.
De fleste har hørt om Rottefængeren fra Hameln.
Vi ankom mandag i uge 25 og fandt en campingplads meget tæt på bymidten.
Det var meget rart når man skal slæbe drikkevarer og madvarer i en rygsæk.
Onsdag var temperaturen oppe på 37* i skyggen, men ved I hvad den kunne manden
min stikke - 39* og ondt i halsen altså ikke bare en mandeinfluenza.
Da vi var kørende i autocamperen måtte jeg gå.
Så manden kunne få lov at være i så kolde omgivelser som muligt.
Det var så den første uge.
Vi kørte langs med Weser floden nord på
så smukt - så mange fine oplevelser rigere blev vi,
vi drejede fra mod vest og kom ud i et skønt område med masser af floder og kanaler
med masser af store og små færgeruter
nogle gratis andre til billige penge enkelte lidt dyrere.
Undervejs så vi en masse sluser store og små.
Torsdag holdt vi i Heide kun 1 times kørsel fra DK og nu med en temp på 10*
og jeg frøs - hundefrøs - grim hoste - og feber.
Nu skulle jeg bare hjem som i hjem, og have varme på brændeovnen.
Efter nogle dage på sofaen og lidt stædighed for det var jo sommerferie kørte vi en tur til
Spodsbjerg på Langeland i nogle dage men jeg havde det ikke så godt - hoste hoste
og atter hoste - og stædig.
Hjemme kontakt til en vagtlæge som på telefonen konstaterer jeg ikke fejler noget når
temp. kun er 37,9'* uanset om jeg har det meget dårlig.
Hos egen læge dage efter - antibiotika - lungebetændelse.
Hos vagtlæge samme aften har det meget dårlig er nu
deh. og min mand får at vide
at jeg ikke må være selv de næste 24 timer.
Hm............... ikke så stædig mere.
Men jeg skal altså på arbejde tager afsted torsdag er ekstrem træt og har stadig feber torsdag aften.
Hos læge fredag. Mere antibiotika.
Imorgen er det igen fredag og der er taget røntgen idag - stadig lungebetændelse.
Ny kur. Og nu er det faktisk den dag hvor jeg skulle pakke til marked,
det var nemlig meningen jeg skulle på marked i Grenå inviteret sammen med 55 andre kreative.
Men nu har jeg vist lært lektien - nu skal jeg være rask før jeg skal noget som helst andet.
Så nu er jeg bænket i sofaen og ser Speedway i tv.
Og min mave kan vist ikke tåle den kur jeg nu har fået.
:-((((
Hold op hvor er jeg ved at være negativ.
O
lørdag den 8. juni 2013
Quiltning...........
Sidste Weekend var jeg på kursus .........
en ting er helt sikkert hængt ved
der skal øves inden der syes............
jah jeg havde lige "glemt" det ......
med tusch og whiteboard......
hvorfor ......
fordi det er bare meget nemmere at viske ud .........
som at pille op......
man skal bare høre efter hvad læren siger :-))
Tak Maria for et dejligt kursus - der er mange timers udforskning forude - du har givet inspiration til en ny passion.
Etiketter:
Modern Quilts
mandag den 3. juni 2013
Links på iPad!
Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg laver et link på iPad
- ej heller hvor jeg kan se hvordan jeg gør,
hm .......
Det er så træls......
Nå men det må jeg vente med.....
For jeg skal quilte ....... det er helt vild så mange ideer og tricks jeg fik i lørdags på kurset
Og døgnet har stadig kun 24 timer selvom jeg ellers har forsøgt at bestille et par ekstra....
så I må have en god aften derude.
Etiketter:
iPad
Sommerens komme...
Fredag aften gik turen til Juelsminde i det bedste vejr i længe.
Egentlig ved jeg ikke hvor varmt det var, vi nød det, og det føltes som flere dages ferie.
Vi skulle Hasselager hvor jeg skulle på quilte kursus hos Helene Juul design.
Det vil jeg vise lidt mere om når jeg har quiltet lidt mere.
Etiketter:
Auto camper
fredag den 31. maj 2013
Hold da op......
hvor tiden går -
men I skal bare vide at jeg læser dagligt hvad der sker hos jer,
Jeg har bare ikke så mange frie timer mere, jeg har begyndt på en uddanelse som essentiel psykoterapeut ved siden af mit faste arbejde,
Det er 7 weekender plus 6 - 8 enkelte hverdage og lige om lidt er jeg færdig med første år så mangler jeg kun 3 år. Og da jeg i forvejen arbejder hver 3. weekend. Så går tiden bare. Men det er vildt spændende.
Jeg ville ligge et link men det kan jeg så ikke lige finde ud af på mit nye legetøj! Så det må I få senere;)
For jeg ville også lige fortælle at jeg skal på kursus i morgen - jeg savner nemlig mit sytøj og derfor har meldt mig på et kursus for at blive bedre til at quilte på maskine - gode tips og ideer kan vi jo ikke få for mange af.
Etiketter:
Uddanelse
søndag den 6. januar 2013
Søndags hygge .....
Det er en grå søndag med tåge, dis og støvregn........ herinde er det lunt og hyggeligt......... julegran er fjernet ..... julekugler er gemt væk...... og der er gjort rent ....... tulipanerne fra i går er sprunget ud.... smukt for en kort tid... stearinlys er tændt ....... træet i brændeovnen gløder smuk og fint ........ strikketøjet ligger og venter... tanker .... skal jeg sy lidt..... på maskine .... i hånden... ideerne er der ....... ubeslutsomhed...... hvad skal vi spise idag ..... nemt og hurtigt ..... eller slow og vinteragtigt ...... skal vi køre en tur ...... gå en tur... læse min bog færdig.........
Tankerne flyver .... melankoli ......... skulle jeg ....... det gør jeg ....... lige om lidt.......
Meditation ........ det gør jeg ikke ...... og dog...... jeg tager symaskinen - jeg ved hvad jeg vil sy - jeg ved lige hvad det skal være.
Skære nogle strimler 7 cm bredde i store mængder - sy dem sammen seks styk af gangen - skære igen - sy igen - mange gange - igen og igen og igen - det er meditation for mig.
Og aftensmaden - en gang irsk stuvning - hvidkålssuppe simre skal det - hjemmebagt brød skal der til - store portioner - til flere dage - så kan jeg også sy imorgen.
God søndag!
.........
Tankerne flyver .... melankoli ......... skulle jeg ....... det gør jeg ....... lige om lidt.......
Meditation ........ det gør jeg ikke ...... og dog...... jeg tager symaskinen - jeg ved hvad jeg vil sy - jeg ved lige hvad det skal være.
Skære nogle strimler 7 cm bredde i store mængder - sy dem sammen seks styk af gangen - skære igen - sy igen - mange gange - igen og igen og igen - det er meditation for mig.
Og aftensmaden - en gang irsk stuvning - hvidkålssuppe simre skal det - hjemmebagt brød skal der til - store portioner - til flere dage - så kan jeg også sy imorgen.
God søndag!
.........
fredag den 7. september 2012
Jeg kan ikke løse opgaven.........hjælp!
Kære blogkvinder...
Jeg vil gerne være med til at jeres blogindlæg læses, jeg kan simpelt hen ikke finde hvor jeg bestemmer hvem der skal vises på min blogliste.
Det irriterer mig bare så meget og jeg har mange gange - ledt - søgt - læst og tilsyneladende er jeg bare fatdum... hm ... er der nogen derude der har overskud til at vejlede mig.
For nu er jeg godt i gang med at bruge endnu en fri formiddag på noget så "enkelt"......
Jeg vil gerne være med til at jeres blogindlæg læses, jeg kan simpelt hen ikke finde hvor jeg bestemmer hvem der skal vises på min blogliste.
Det irriterer mig bare så meget og jeg har mange gange - ledt - søgt - læst og tilsyneladende er jeg bare fatdum... hm ... er der nogen derude der har overskud til at vejlede mig.
For nu er jeg godt i gang med at bruge endnu en fri formiddag på noget så "enkelt"......
Etiketter:
Bekendelser,
Blogproblemer
fredag den 17. august 2012
I dag..........
er det er min fridag.....jeg har siddet helt stille på bænken........... ikke lige den her
men nydt udsigten
undret mig over hvorfor der er så mange æbler til fuglene
når der kun er et par stykker til mig
tænkt over den ferie der er gået....
tænkt på den der er i vente
kigget lidt i haven
bare slappet af.........
handlet værtinde gaver til havefesten i aften
glædet mig over den her,
kigget på dem her,
hæklet en enkelt omgang,
og det her er jeg ganske tilfreds med nu er det lige
og det bliver nemt at spænde tæppet ud når jeg er færdig.
Jeg hækler fra "retsiden og fra bagsiden"
der er så bare ikke længere forskel på ret og vrang længere.
Iøvrigt er det meget svært at fotografere det er måske fordi nogen af farverne er meget intense.
lørdag den 7. juli 2012
Opgaven er måske løst, i min lokale garnbutik har vi også talt om hvorfor det drejer. Hun fortæller om en kunde som havde strikket i rent bomuld på rundpind, det drejede som en spiral, hun havde forslået at strikke på 2 pinde i stedet, om det havde nogen virkning viste hun ikke for hun havde ikke hørt fra hende.
Jeg vil nu prøve at pille en del op af det der er hæklet. Så vil jeg hækle hver anden omgang fra vrangsiden, jeg er faktisk overbevist om det vil have en effekt. Men om det er vil jo vise sig.
Jeg vil nu prøve at pille en del op af det der er hæklet. Så vil jeg hækle hver anden omgang fra vrangsiden, jeg er faktisk overbevist om det vil have en effekt. Men om det er vil jo vise sig.
Etiketter:
Hæklet
fredag den 6. juli 2012
Hej! jeg er her da endnu....

Hvorfor blogger jeg ikke?
Hvorfor dit og hvorfor dat?
Tiden flyver afsted med mangt og meget
keder jeg mig
Nej overhovedet ikke
Jeg har prioriteret
Et kursusforløb på arbejde har taget nogle uger, dejlige dage med kompetente undervisere og dejlige med angagerede kursister. Så nu er jeg klar til at være vejleder for den første elev.
Jeg glæder mig og føler mig parat til at lære fra mig og ikke mindst til at lære.
Der bliver tid til hækling og strik når jeg skal slappe af og lade op.
Men det driller .... f...
og jeg kan altså ikke gennemskue hvad problemet er!
det drejer og drejer
det er ikke forskel på luft mm der er jeg nøjagtig
spænde det op og rette til
ja men nu er tæppet jo kun ca 75 x 75 cm
og det skulle altså gerne være meget større
Er der nogen derude der kan nogle tricks!
Nå ja I skal da lige se første og mindste barnebarn
Nu er der 6 børnebørn fra 5 mdr. til 7 år.
Hvorfor blogger jeg ikke?
Hvorfor dit og hvorfor dat?
Tiden flyver afsted med mangt og meget
keder jeg mig
Nej overhovedet ikke
Jeg har prioriteret
Et kursusforløb på arbejde har taget nogle uger, dejlige dage med kompetente undervisere og dejlige med angagerede kursister. Så nu er jeg klar til at være vejleder for den første elev.
Jeg glæder mig og føler mig parat til at lære fra mig og ikke mindst til at lære.
Der bliver tid til hækling og strik når jeg skal slappe af og lade op.
Men det driller .... f...
og jeg kan altså ikke gennemskue hvad problemet er!
det drejer og drejer
det er ikke forskel på luft mm der er jeg nøjagtig
spænde det op og rette til
ja men nu er tæppet jo kun ca 75 x 75 cm
og det skulle altså gerne være meget større
Er der nogen derude der kan nogle tricks!
Nå ja I skal da lige se første og mindste barnebarn
Nu er der 6 børnebørn fra 5 mdr. til 7 år.
tirsdag den 17. april 2012
Mit næste patchwork projekt ....
skal være noget der ligner denne pude... måske er det en puf,
.
jeg har en masse rester i strimler, så med det som udgangspunkt.....

Manden efterlyser en kaffeserviet, det skal han så bare have.
Det kunne være noget i den stil.
Men det må vente lidt. Men drømme lidt er også iorden
Jeg skal have mit log cabin tæppe quiltet først....blokkene er samlet med gitter,
og så er der lige vesten til Aleksander som mangler lidt .............så den vil jeg strikke på nu.
Etiketter:
patchwork,
Syning.,
Ting og sager.
Hvorfor vender det på hovedet!!
Jeg kan simpelt hen ikke forstå det jeg har taget billedet med iphone,
men ligegyldigt hvordan jeg vendet telefonen så vender billedet på hovedet.
Etiketter:
Kopi
mandag den 19. marts 2012
Mandag morgen..
En lille time kunne det blive til, en enkelt side på alle blokke er syet - strøget - skåret ren - men nu må det hvile til imorgen, jeg skal nemlig lige nå at besøge en kollega inden aften vagten, han bliver 60 år og havde sidste arbejdsdag i torsdags.
Og selvfølgelig skinner solen idag........
Og selvfølgelig skinner solen idag........
Etiketter:
Mandag morgen
søndag den 18. marts 2012
Week end kursus.
Jeg har været på kursus i 3 dage så nu er der fyldt med inspiration til nye projekter.Weekendens underviser var Grethe Hyltoft, hun er en frisk inspirerende kvinde med et smittende humør. Hun er kun 74 år og har ikke nogle aktuelle planer om at stoppe, det er jeg og mange andre glade for.
Traditionel blok med log cabin
Syet af Grethe Hyltoft.
Syet af Grethe Hyltoft.
Samme blokstørrelse som i det andet tæppe.
Strimlerne er skåret 5 cm brede og midten er skåret 6 cm.
Syet af Grethe Hyltoft.
Tæppet er syet i et hav af smårester, bunden er lavet af alt fra lyserødt til blåt,
desværre er billedet ikke super godt men jeg synes altså I skal se det alligevel.
farverne er desværre ikke gengivet så godt.
Tæppet er hermed på ønskesedlen, jeg har et hav af 4x4 som er samlet over mange år, så måske er det nu de skal bruges.
Er syet af en af kursisterne.
Et rigtigt drengetæppe, motivstoffet er købt i Frankrig.
Hvis der er nogle steder du ikke synes blokkene passer i sømmen
er det fordi de endnu ikke er strøget helt færdig.
Syet af en af kursisterne
Sommer og sol er det første jeg tænker på når ser disse
lækre blomsterblokke.
Blokkene er syet som stamps og er ikke syet sammen endnu.
Desværre kan jeg ikke huske navnet på de to kursister - pinligt - pinligt og slet ikke iorden.
Godt jeg har spurgt om jeg må visse blokkene frem.
Og hvad har jeg så syet?
Jeg er igang med log cabin af skjortestoffer.
Skjorte stoffer er mit foretrukne stof for øjeblikket.
Og så fik jeg sat kanter på et tæppe som har lagt i flere år.
Lagt firkanter op til et slumretæppe som skal bruges til en rund fødselsdag senere på året.
Om I skal se billeder.
Ja da men jeg vil tage nogle nye for de er ikke så skarpe så det må blive i løbet af ugen.
Nu vil jeg have et stykke nybagt sigtebrød og så er mit rugbrød snart færdig.
Jeg bager nemlig hver søndag, 2 grovbrød eller franskbrød og 2 rugbrød. I dag har jeg lavet små rugbrød med mysli og nødder, det er det rene slik.
En indholdrig weekend er ved at slut.
En aftenvagt imorgen banker lige så stille på.
fredag den 16. marts 2012
Kursus....
Gamle skjorter
har jeg en del af
jeg har samlet
og samlet og samlet
revet og klippet
pakket og lagt i en orden
jeg skal på kursus i weekenden
og mine skjorter
skal forvandles til tæpper
og sofapuder
jeg glæder mig til at være sammen med ligesindnede
jeg fandt
et par eksempler her
jeg er lidt vild med den her
sjovt nok har gem dette stykke fra skjorten
I morgen formiddag pakker jeg bilen
planen er kun at tage skjortestofferne med
men jeg kan godt allerede mærke at andre farver
begynder at spøge
jeg elsker limegrøn
måske lidt turkis
eller måske lidt rødt
nej ikke rødt men mere syren
hm jeg får nok overlæs inden jeg bliver færdig med at pakke.
Jeg skulle jo nødig mangle på stof.
Undervejs til Odense vil jeg besøge
hvis tiden tillader det vil jeg også gerne forbi
Selvfølgelig (ikke) for at købe garn men for at hilsen på Kludemutter
Det kan da kun blive en god weekend.
Etiketter:
Et besøg værd.,
kursus.,
patchwork,
strik
Abonner på:
Opslag (Atom)