Fra starten havde jeg tænkt at lave en arbejdsbeskrivelse efterhånden som arbejdet skred frem, men sommerens mange gøremål tillod ikke at bruge tid på det.
Efter 3 oplæg blev dette meget enkle mønster valgt. Det minder mig om blyruder i kirken og den grønne farve blev valgt fordi der det meste af kirkeåret bruges den grønne farve.
Det ser ud som om det ikke når sammen i hjørnet det er blevet forskubbet på bordet.
Jeg har konstrueret tæppet så det er nemt at lægge sammen uden at folde den for meget, der vil blive lagt en plexiglas plade på, så der ikke kommer pletter på og for at ikke at skulle vaske/rense dugen for tit.
Der er quiltet omkring "firkanten" ellers ikke, til mellemfoer har jeg valgt en kraftig uelastisk vat (den mange bruger til syboxe).
Den største udfordring var at beregne hvor meget tæppet "krympede" ved quiltningen, det skulle jo beregnes helt fra starten, og jeg plejer ikke at planlægge quiltningen før toppen er færdig.
Billedkvaliteten er ikke god men det første indlæg lavet på telefonen.
