Viser opslag med etiketten Julerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julerier. Vis alle opslag

torsdag den 24. november 2011

Julens forberedelser starter....

i ugen inden 1. søndag i advent.

Jeg er på en arbejdsplads med utrolig mange kreative mennesker, en af dem er Heidi, hun er mester i alt med blomster og dekorationer.

I flere år har hun lavet dekorationer til huset, og hun elsker det, beboerene elsker det, personalet elsker det.

Hun arbejder i flere dage med pynt til huset, beboerne laver deres egne dekorationer, kigger, hjælper, og får lyst til at være med og det udvikler sig og flere kommer til, flere bliver grebet af stemningerne,
hvor er det hyggeligt -  det dufter af fugtig gran og mos - limpistol og os fra stearinlys - traditioner der ikke er til at undvære - traditioner giver tryghed - traditioner giver fællesskab - traditioner skaber miljø.

Traditionen tro mødes personalet en aften for at lave kranse og dekorationer, nogle år er vi mange andre gange få, der produceres, andre bestiller ved Heidi, beboerne kigger forbi i løbet af aftenen, der snakkes grines og alle går hjem fyldt med glæde over at være en del af et enestående fælleskab.

Ugen er snart gået, mange dekorationer er sat på plads, kugler og gran er brugt i massevis, huset er pyntet, og endnu en tradition er nær, beboernes pårørende kommer lørdag, huset bliver fyldt med duften af  æbleskiver og gløg, de første julesange skal synges.

Alt er som det plejer op til den første søndag i advent - trygt og godt - og sådan skal det også være!

tirsdag den 5. oktober 2010

Kræmmerhus.

Ja det er ikke det mest vellykkede jeg har lavet.

Men jeg gjorde sådan

Start med 2 luftmasker.
Hæklet 4 fastmasker i første luftmaske.
Øgede med 2 i næste omgang osv.

De første omgange var nemmest at hækle indefra, og så vendte jeg den ud, jeg har hæklet nogle omgange med kædemasker til sidst.

Bordskåner.


Rester fra kluddetæppe.

Hæklet bordskåner.

Færdig bordskåner.


Jeg har brugt stofstrimler, som er ca 2 cm brede og hæklenål nr 9. Men prøv dig frem med nålen.

Hækl 2 luftmasker
1 omgang. I første lm hækles en ring med 6 fm
2.omgang. 1 fm i første fm, 2 fm i næste fm. ialt 12 fm
3. omgang. 2 fm, 2 fm i næste fm. ialt 18fm
osv.
Forsæt til størrelsen passer dig.
Tilslut har jeg hælet kædemasker rundt forskellige steder for at pynte op.

Jeg kan godt se billederne ikke blev for gode, hvorfor hm .....det er vist fotografen der har sjusket.