Jeg blev noget bekymret torsdag aften jeg havde lige slukket min bærbare, men jeg havde glemt at kigge min mail. Der blev trykket på start, den blinkede en gang og slukkede, øv der er ikke mere strøm tænke jeg og satte stikket i. Strøm på, tryk start igen, ja du skal jo ramme knappen tænkte jeg !!!! men nogle blink senere. Den har nok fået solstik, prøv imorgen. NEJ !!! Det hjalp s... heller ikke. Øv Øv.
Fredag morgen en hurtig tur til Ekspert i Kolding, en dejlig ekspedient kom smilende, han tog min fine ASUS med ind bagved.
Lidt senere, stadig smilende begyndte han at forklare at det ville tage 6 uger når den skulle sendes ind pga af ferieperioden. P.... jeg havde ellers en plan der skulle laves butik til Amio.dk nå jamen god sommer tænkte jeg og så behøver der ikke smiles mere.
Men Men denne smilende høje flotte ekspedient havde skjulte talenter, han var inde i min computer, ja han var noget ganske særlig, jeg kunne næsten se ham gå tur derinde, der var en systemfejl, og den ordnede han på sin vej. Så jeg nu tror jeg sommeren forsætter.
Fyldt med fornyet energi gik jeg i Storcentret, købte mad til gæster fredag aften, fandt 3 krimier, så er ferielæsningen i hus.
Og så købte jeg en ny telefon, nåå en til samlingen sagde manden min. Jeg mener nu nok det er iorden det er kun min fjerde mobil, jeg passer på dem. Bruger dem ikke mere en nødvendig, sætter den bl.a. altid på lydløs, ligger den i laderen, evt i bilen eller gemmer den i bunden af tasken, nogen gange lige den i en blød lomme i et par dage. Godt nok er den ikke så nem at ringe op til eller finde men det er jo også bare hvis der sker noget jeg har den!!!!!! Men den nye telefon vil jeg bruge noget mere ...... hum..
Men jeg købte også mobilt bredbånd, så nu skal ASUSsen med i bilen, manden mener iøvrigt at den nok er så stor at den måske ikke bliver væk i dagevis. (som mobilen.)
Nu skal sofaen prøves af, den første bog er klar til læsning. Manden har skænket kaffe, mobilen på lydløs, manden på den anden sofa så skal der hygges.