tirsdag den 25. maj 2010

tirsdag den 18. maj 2010

DMC garn !!

Der er stadig nogen af jer der ikke har sendt jeres addresse, så når I gør det sender jeg garnet.

Thea elsker barnevogne

 

Thea var også til barnedåb og hun elsker barnevogne så hun kravlede op til Alexander, men der blev ikke meget middagssøvn den dag!
Posted by Picasa

Boksetricks !


Frederikke ser noget overrasket ud gad vide om Alexander har lært nogle boksetricks?
Posted by Picasa

Barnedåb


Disse to dejlige børn blev døbt Kristi Himmelfarts dag, de er nu 4 måneder. De hedder Frederikke til venstre og  Alexander til højre.
Posted by Picasa

torsdag den 13. maj 2010

Give away hos Onkel Anne

Tjek lige dette lækre stof, det vil jeg gerne eje.

And the winner is !

Hold da op ens arbejde kan tage meget af ens fritid! Men pyt jeg elsker mit arbejde. Og så skulle jeg hjælpe min søn og svigerdatter, med at gøre vores lokale klubhus hyggelig og klar til barnedåb imorgen. Nå det var måske ikke lige det det skulle handle om.

Hold op hvor har jeg været spændt på om der var nogen der kunne gætte hvor mange dukker der er. Og så har det været rigtig hyggeligt at åbne bloggen for at se om der var nogen der havde lagt en kommentar. Det har overvældet mig hvor mange der lagde en kommentar.

Men altså der var 51 dukker Bente og Carmen ramte plet. I får hver en pakke med 51 dukker måske ikke helt ens, men ingen af jer skal snydes.

Og så har jeg trukket en fast læser det blev Quie.

Og den sidste af resten blev Annelise.

Men ved  I hvad vi  trækker lige 2 mere og det blev Maria og Anne Lise.

Billederne må I tænke jer til for nu skal jeg altså i seng. For vækkeuret ringer kl 6.00 så skal jeg op for at lave frikadeller til buffeten imorgen jeg nåede det ikke i dag.

Ups jeg var lige ved at glemme det, I skal lige sende en mail med jeres addresse så sender jeg pakkerne på fredag.

God Nat.

onsdag den 12. maj 2010

Lodtrækningen

Jeg er blevet forsinket med lodtrækningen det bliver først sent i aften. Beklager !

fredag den 7. maj 2010

shopping i storcentret

Er den ikke sød og så kostede den kun en tier.


 

Ærlighed varer længst, og jeg var i Søsterene Greene og et par andre butikker igår. Det er helt utroligt hvad man ikke kan undvære og der var lidt mere i posen end bøjler.




 
Posted by Picasa

torsdag den 6. maj 2010

Bøjler

Jeg kom forbi søsterne Greene idag de havde bøjler med cowboy stof, jeg købte 2 stk. Garnet er DMC garn, ikke den vi kender, det ser ud som almindelig bomuldsgarn. Så nu finder jeg en hæklenål så må vi se hvad der skal til for at pynte bøjlerne lidt op
Posted by Picasa

onsdag den 5. maj 2010

3 svenske får

Første gang jeg var i Sverige var på motorcykel sammen med min mand. Jeg fik ikke lov at have håndarbejde med. En dag besøgte vi en lille kunsthåndværksbutik. Jeg så et lille billede lavet udelukkende med franske knuder. Jeg fandt en lille brodeributik og købte en synål, en lille rest stof, 4 dukker DMCgarn og broderede dette lille billede efter hukommelsen. Den lille træramme fandt jeg i en genbrugsbutik også i Sverige. PÅ samme tur fik jeg også smuglet 3 m flot vævet stof til en dug, jeg blev en tshirt og et par trusser fattigere for at det kunne være i min sidetaske.
Posted by Picasa

gæt hvor mange!

Posted by Picasa
Jeg har rigtig meget broderigarn og hvis vi har flere liv har jeg nok til de næste ti også selvom jeg forærer noget væk.
Så skriv en kommentar og gæt hvor mange dukker garn der er på billedet.
Garnet er det samme på alle billeder bare fra forskellige vinkler.
Det er DMCgarn og der ikke taget af dukkerne.

Og ja I må gerne lave et link på jeres egen side.


Jeg er spændt på om der overhovedet er nogle derude, og om der måske også er nogle som læser på min side.

1.pakke. Til den der gætter hvor mange dukker der er sender jeg garnet på billedet.

2. pakke 25 dukker. Trækkes blandt alle kommentarer.

3.pakke. 25 dukker. Hvis der bliver nogle faste læsere vil der være en hilsen til en af jer.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Sidste chance for at være med bliver onsdag den 12 maj. kl 12.00

Atter en UFO

Endnu en UFO, den lavede jeg fordi en af beboerne der hvor jeg arbejder ville sy et sengetæppe, hun kunne sy på maskine og var ikke så nøjagtig, det skulle derfor være i blokke der kunne rettes til med skæresæt. Jeg skar og syede tæppet en søndag. Hun havde så mit tæppe at kigge på når hun syede sine blokke. Hun lavede et sengetæppe og det var et meget stort projekt for hende. Nu må jeg hellere finde en bagside og få quiltet tæppet. Og så skal det foræres til en meget kær veninde.
Posted by Picasa

tirsdag den 4. maj 2010

resteblokke


Rester fra et watercolortæppe jeg har syet til min datter, de er fra et kursus hvor vi skulle skære firkanter hjemmefra og pakke i 12 poser og så byttede vi. Et kursus hvor vi lærte en del om farver. I alle pakker var der et lille kærestepar.
Posted by Picasa

"elevtæppe"

Jeg ved ikke hvordan I har det men mange af mine tæpper rummer en historie. Dette tæppe dukkede op i gemmerne med UFOer. Imens jeg var elev mødte jeg en dejlig kvinde som fornylig var begyndt at sy patchwork. Hun købte kun lige det stof hun ville bruge og sjældent købte hun noget impulsivt. En dag var jeg i genbrugsbutikken og købte det stof som er brugt som gitter. Hun sprugte hvad det skulle bruges til, som så tit når jeg købte en rest havde jeg ingen planer. Det var hun forundret over. Og som snakken gik foreslog jeg at hun skar en firkant af alle sine stoffer og til gengæld fik hun samme antal af mig. Jeg lovede tilgengæld at sy et tæppe af hendes stof og det fra genbrugsen.
Der var 49 stk som hun havde klippet. De var skæve og meget forskellige. Det tog lidt tid at parre de forskellige stykker.
Da jeg viste hende resultatet havde hun svært ved at genkende sine egne stoffer. Desværre fik jeg ikke taget et billede af hendes tæppe. Hun valgte det samme mønster. Resultatet blev rigtig godt og hun synes at hun havde fået en fantastisk læring.
Der er nu 12 år siden og jeg har ikke mødt hende siden!!
Posted by Picasa